Info 17-4-2015

Information fra formanden

Lige det sidste nye fra DFF.

Som alle måske ved har der været en vis uenighed hvad angår Nordisk Trap sektionen. Hvad angår samarbejdet med Unionen, så har Michael skrevet at han ikke ønsker at samarbejde eller på anden vis vise hensyn til Nordisk Trap skytterne. Så der er visse sammenfald og det er selvfølgelig beklageligt at Vamdrup vil afholde DM for unionen på den ene bane og DM for DFF på den anden bane ”Samtidig”.

Jeg håber der bliver lidt styr på tingene når nu Aksel, som har lovet at hjælpe med afviklingen af Nordisk Trap for DFF, finder sig tilrette i det hele.

Jeg ved godt at Unionen forlanger at i de skydninger som de deltager i, skal alle være medlem af Unionen, men det er trods alt jer foreninger som har banerne så det er jer der bestemmer.

DFF havde ligeledes aftalt møde med DIF angående fremtidigt samarbejde men desværre blev Thomas Bach fra DIF indlagt og mødet er udsat indtil Thomas bliver frisk igen.

Hvad angår vores medlemstal er der lidt snak rundt om, hvorvidt foreningerne melder sig ud af DFF dette ser ikke ud til at være tilfældet. DFF har modtaget ganske få udmeldinger.

Det er ganske vist ikke alle foreninger der på nuværende tidspunkt har betalt kontingent, men der er på nuværende tidspunkt langt flere der har betalt deres kontingent end på samme tid sidste år. Mange foreninger i det jyske starter først op med skydning i april.

Måske lige en opfordring til at få det ordnet.J

Med venlig hilsen
Formanden DFF
Jens Holt Jensen

Info 16-4-2015

Nordisk Trap sektionen har ligget lidt stille da vi i DFF ikke har haft en sektionsleder til at varetage denne post. Nu har Aksel Nielsen fra Herning lovet at være behjælpelig med at få gennemført vores stævnekalender.

Aksel vil tage kontakt til de klubber som har Nordisk Trap stævner for DFF så der kan blive lavet indbydelser osv. 

Hvis der er spørgsmål fra klubberne må de gerne sende en mail til Aksel. Hans mail er arizona@fibermail.dk

Med venlig hilsen
Formanden for DFF
Jens Holt Jensen

Info 23-3-2015

Nyt fra Formanden.

Status på samarbejdet mellem DFF og DSkyU.

Som i måske kan huske, blev DFF skudt i skoen at vi ikke ville samarbejde med Unionen. DSkyU`s formand John Hansen skrev på en Facebook side at det var DFF der ikke ville samarbejde med Unionen. Dette førte til at DFF sendte en mail til John Hansen om forslag til samarbejde, hvilket førte til at John skrev en mail retur (den 8-1-15) med teksten ”Tak for dit brev og vi tager det med på vores planlagte møde og du vil herefter høre fra mig”.

Dette skete så den 20-3-15 hvor vi modtog denne mail:

”FORMANDEN
20. marts 2015
JHa/ts
Dansk Flugtskydnings Forbund
v/Jens Holt

Samarbejde med Dansk Skytte Union.

Tak for din henvendelse af 7. januar 2015.

Unionsstyrelsen har på det seneste unionsstyrelsesmøde behandlet jeres henvendelse om et samarbejde.

Henset til den verserende sag omkring jeres udestående til Dansk Skytte Union, finder unionsstyrelsen ikke anledning til for nærværende at indgå et samarbejde.

Vi ser frem til sagens afslutning og tager herefter en vurdering af, hvordan et eventuelt samarbejde skal fungere.

Med venlig hilsen

John Hansen
Tommy Sørensen
Formand Forretningsfører
Cc: FORD”

Så kære foreninger, det er ikke DFF der blokerer for et samarbejde.

Derudover kan jeg informere om at DFF skal til møde med DIF d. 7/4-2015

MVH
Formanden for DFF
Jens Holt